
Mathias Kristensen i tiden 23.25 og Trine andersen i tiden 27.42
Anden afdeling af Vestjyske Vinterløb blev lørdag afviklet i Mejdal, hvor Mejdal-Halgård Motion var arrangør.
Frostvejret havde forladt os, det regnede en lille smule da de 139 løbere stillede til start på den 7,2 km. lange rute på stier veje i Mejdal og Halgård.
Hurtigste herre var Mathias Kristensen skarpt forfulgt af Malte Emil Langergaard og hurtigste kvinde var suveræn Trine Andersen.
Næste lørdag er det i Struer kl. 13 hos AK Kilen, og man kan stadig nå at være med.
Det er sidste afdeling af Vinterløbene som traditions tro afsluttes med fællesspisning, præmieoverrækkelse til de samlede vindere og lodtrækningspræmier til alle der har været tilmeldt alle tre løb.